Vaskeanvisninger

Det er let at vedligeholde alle Reima®-produkter De er smudsafvisende og behøver derfor ikke at blive vasket så ofte. Du skal blot skylle snavset af med lidt vand eller tørre det af med en klud. Tøjet kan maskinvaskes – vend indersiden ud på tøjet, og anvendt et ikke-blegende vaskemiddel. Undlad brug af skyllemiddel, da dette reducerer materialets åndbarhed markant og fjerner den smudsafvisende overflade.

Tøjet tørrer hurtigt ved stuetemperatur. Produkter mærket med tørretumblingssymbolet kan tørretumbles eller tørres i tørreskab ved lav temperatur.

Undgå iblødsætning, og husk at hænge tøjet til tørre med det samme efter vask. Da lysere farver ofte er sværere at få rene, er det vigtigt at vaske tøj i lyse farver, før snavs og pletter når at sætte sig. Brug pletfjerner ved vanskelige pletter, og vask med ydersiden udad for at opnå de bedste resultater.

 

Ofte stillede spørgsmål


 
Børns påklædning

Hvor meget plads skal der være til at vokse, når jeg køber børnetøj?


Reima® -modeller er dimensioneret efter børnenes størrelse (størrelse 104 = 104 cm) med plads til at vokse i én sæson! Det betyder, at modeller, der købes om efteråret bør passe fint vinteren igennem. En flyverdragt passer perfekt, når der stadig er luft i ryggen, når barnet sidder på hug. Ærmerne har en passende længde, når håndleddet ikke blottes, når barnet løfter hænderne i vejret. Barnets kropsbygning er en afgørende faktor, når man skal vælge en størrelse med plads til at vokse. Hvis du vælger én størrelse større end barnets aktuelle størrelse, skal du være opmærksom på modellens muligheder for at justere pasformen. For at undgå slitage af bukseben kan du bruge træksnorene til at optimere bukselængden til ankellængde og samtidig justere taljen, så den passer til barnet.

Hvor lave temperaturer kan Reimatec®-flyverdragter tåle?


Det er umuligt at give et præcist og kategorisk svar, fordi der er stor forskel på den enkeltes individuelle fysik og kuldetolerance. I koldt vejr har det lagdelte påklædningssystem dog vist sig at være ideelt: underlag, mellemlag og yderlag. Underlag og mellemlag kan tilføjes eller fjernes afhængigt af vejrforholdene og aktivitetsniveauet. Reimatec®-flyverdragter er isolerede, åndbare, beskytter mod blæst og forhindrer, at fugt trænger ind fra det omgivende miljø til de inderste lag.

Flyverdragen skal have den rigtige størrelse, så den ikke presser de inderste lag sammen. Tøjets varmeevne afhænger af den stillestående luft mellem huden og tøjet.

I reklamerer med vandtætte og åndbare materialer. Hvordan "ånder" tøj?


Når et barn begynder at bevæge sig omkring på egen hånd, skal som minimum modellens underdele være fremstillet i vandtætte materialer. Det samme gælder for bukseben og skridtsømme. Men fordi våde hudoverflader afkøles 20 gange hurtigere end tørre, er de bedste vandtætte materialer samtidig også åndbare. Fugten inde i tøjet ledes ud gennem små porer i stoffet, samtidig med at vand ikke kan trænge ind.
 

Produktpleje

Vaskeinstruktionsmærket er blevet fjernet fra min Reima®-model. Hvordan vasker jeg den?


De fleste Reima®-modeller kan vaskes ved 40 °C. Badetøjsmaterialet, der anvendes i vores UV-beskyttende Reima SunProof®-modeller kræver et nænsomt vaskeprogram, og vores uldne mellemlagsmodeller et uldvaskeprogram. Stoffet holder sig bedst, hvis du vender vrangen ud på tøjet, før du vasker det – det er også en god idé at lukke lynlåsene og velcrolukningerne. Læg ikke tøjet i blød, da det kan få farverne til at løbe sammen. Vask kun tøjet sammen med tøj i samme farver, og brug vaskemiddel, der ikke indeholder blegemidler. Undgå at bruge skyllemiddel, da dette kan skade stoffets åndbarhed. Tøjet behøver ikke at blive strøget, hvis det hænges til tørre med det samme efter vask. De fleste materialer tørrer hurtigt ved stuetemperatur. Handsker og luffer skal vendes med vrangen udad, så tørrer de hurtigere.

Kan Reimatec®-produkter tørres i varmeskab eller tørretumbler?


Reimatec®-flyverdragter er produceret i holdbare materialer, der kan tørretumbles. De er mærket med et symbol. De inderste materialer i disse flyverdragter er behandlet, så de kan modstå de laveste temperaturer i varmeskabe og tørretumblere (40 °C).
 

Kan jeg bruge pletfjerner på Reimatec®-stof?


Du kan godt bruge pletfjerningsmidler på Reimatec®-stof. Det er dog bedst kun at anvende disse midler på selve pletten, da nogle af produkterne kan være meget stærke og kan få farverne til at falme. Acetone eller neglelakfjerner er ikke velegnet.
 

Kan jeg bruge overfladesprayprodukter til at optimere vandafvisningen?


Ja, det kan du godt. Reimatec®-stoffer er behandlet med en smuds- og vandafvisende overflade, der forhindrer vand i at blive hængende på stoffet og trænge ind i det. Denne behandling er kun en overfladehandling og vil blive slidt af ved gentange vaske. Du kan genopfriske vandafvisningen med spray og andre overfladebehandlingsprodukter, der sælges fx i sportsbutikker. Når du køber disse produkter, skal du sikre, at de ikke indeholder silikone, og at de er velegnede til åndbare stoffer.


Produktkvalitet

Er Reimatec® -tøj helt vandtæt?


Vandtætte materialer er ikke det samme som et helt vandtæt sæt tøj. Reimatec®-materialet er vandtæt i sig selv, og det samme gælder for de tapede sømme i Reimatec®-tøjet. De overstiger klart klassifikationen for vandtætte materialer: Reimatec® har et vandsøjletryk på 10.000 mm mod de påkrævede 1.300 mm for regntøj! Eksperter har udtalt, at et vandsøjletryk på 4.000 mm bør være nok til at kunne sidde ned i regnen. Så hvis der trænger fugt ind i udstyr, der er fremstillet af vandtætte materialer, kan det stamme fra åbningerne i buksebenene eller ærmerne – eller være kommet ind via halsåbningen. Lynlåsene er heller ikke vandtætte, så den beskyttende flap hen over lynlåsen bør også lukkes.

Hvorfor er taljesømmene i Reimatec® -flyverdragterne ikke tapet som alle andre sømme i Reimatec®-tøj?


På grund af vores ekstremt høje standarder for kvalitet og komfort har vi valgt ikke at tape taljesømmene, da der endnu ikke eksisterer teknologi af tilstrækkelig høj kvalitet. Samtidig spiller anvendelighed en endnu større rolle bag denne beslutning. En tapet søm er altid stiv, hvilket betyder forringet anvendelighed og pasform i forhold til barnets kropsbygning. Det ville igen betyde kortere produktlevetid på grund af mere slid, fx på buksebenene. Lignende bevæggrunde ligger bag monteringen af kraven i nogle Reimatec®-produkter: Tapen er udeladt for at undgå stivhed og forringet anvendelighed.

Der er et hul eller en flænge i mit barns vandtætte flyverdragt, men jeg vil gerne reparere det. Hvad gør jeg? Leverer I lapper?


Vi sender dig gerne lapper i samme materiale. Oplys os gerne om relevante produktoplysninger: modelnummer og farve, hvis du kan. Du behøver ikke at oplyse farvekode – du skal blot beskrive den for os (fx mørkeblå, rød etc.)

Jeg har lige købt en model med en anden type Reima Play Layers®-trykknapstropper end dem, der er i mellemlagstøjet, jeg købte tidligere. Modellerne er altså ikke kompatible. Hvorfor har I ændret dette?


Første generation af det lagdelte Reima Play Layers®-påklædningskoncept var helt rigtigt udstyret med en anden stropmodel. På grund af mindre kvalitetsproblemer har vi ændret trykknappen fra sæson 2010 og fremefter for at sikre perfekt funktionalitet i konceptet. Selvom stropperne ikke er kompatible, er de gamle mellemlagsmodeller stadig både lette og behagelige at bruge, også uden trykknapperne.

Jeg vil gerne returnere et fejlbehæftet produkt, som jeg har købt for nylig. Hvor lang tid tager det at få et nyt?


I første omgang skal du returnere produktet til den forhandler, hvor du har købt det (sammen med kvitteringen). De vil vurdere fejlen og anmelde den til os. Generelt forsøger vi at løse fejlanmeldelser inden for en uge og vil kontakte dig, så snart sagen er løst. Produkterne afsendes som almindelig postpakke (vi anvender ikke special- eller ekspresforsendelser). Vi gør vores bedste for at løse disse sager hurtigst muligt.